Undgå disse faldgruber, når du skal have slebet dit gulv

Undgå disse faldgruber, når du skal have slebet dit gulv

Trænger dine trægulve til en afslibning? Her er en række gode råd til, hvordan du undgå de mest almindelige fejltrin og sikrer dig, at dine gulve bliver både flotte og langtidsholdbare.

1. Lad være med at tro, at du kan selv
For langt de fleste af os kan det sagtens betale sig at få et professionelt gulvfirma til at slibe gulvene. Det er nemlig sværere at gøre det ordentligt, end man umiddelbart skulle tro. Du risikerer for eksempel at lave slibespor i gulvet. Eller endnu værre: At lave skader, som er rigtig svære at rette op på – selv for en professionel. Hvis du vil gøre det ordentligt i første forsøg, skal du få et godt gulvfirma til at hjælpe dig – i første forsøg.

2. Vælg en god efterbehandling
Når et trægulv er slebet, er træets årer blottet og skal efterbehandles. Det gør man som regel med olie, lak, lud eller maling. Sørg for at dit gulv får den efterbehandling, som passer bedst til præcis dét gulv, til din smag og til det, dit gulv bliver brugt til. Her er det også en rigtig god idé at have et dygtigt gulvfirma med på råd, så du får den bedste vejledning, inden du træffer dit valg.

3. Vælg dit gulvfirma med omhu
Hvis du får en pris, som virker for god til at være sand, så ER den nok for god. Man får som regel, hvad man betaler for, og inden du takker ja til et tilbud om gulvafslibning, er det en rigtig god idé at undersøge firmaet lidt nærmere. Du kan for eksempel tjekke, hvad tidligere kunder har skrevet om firmaet på Trustpilot.  

4. Rengør og plej gulvene som anbefalet
Sørg også for at få at vide, hvordan du bedst passer på dine gulve, når de er slebet og efterbehandlet. Med den rette rengøring og pleje i dagligdagen kan trægulve, som er slebet og efterbehandlet ordentligt, som regel holde sig lækre og smukke i mange år.