Ejendomshandel og udfærdigelse af skøde

13 January 2020
Lotte Hindsberg

editorial

Et skøde er det offentlige dokument, der beviser at du er ejeren af et nyt hus eller en lejlighed. 

Et skøde adskiller sig fra købsaftalen ved kun at indeholde få informationer, som f.eks. navn på køber og sælger, købsprisen, finansieringsform og overdragelsesdato. En købsaftale er den aftale, der ligger mellem køber og sælger og er langt mere udførlig. Den tager f.eks. også aftaler med om vaskemaskinen er incl i handlen og andre vigtige småting. 

Selvom du i princippet selv kan udfærdige skødet, er det en god ide at få en boligadvokat som f.eks. https://eboligadvokat.dk/skoede/ til at udfærdige det, så du er sikker på at det ikke kommer retur fra dommeren, med anmærkninger og ønsker om ændringer. Indtil der ligger et officielt tinglyst skøde, er det muligt for sælgers kreditorer at gøre udlæg i boligen. 

Digital tinglysning

I dag sker en tinglysning af et skøde digitalt ved hjælp af NemID. Danmark var det første land i verden, der skiftede til digital tinglysning i 2009. Det koster 0,6% af købssummen, at få tinglyst et skøde, samt 1400 kr. for hvert dokument der skal tinglyses. 

Det er vigtigt at huske, at en tinglysning ikke er en bekræftelse på, at hvad der er aftalt er korrekt. Det er udelukkende bevis på ,at der er sket et skift af ejerforholdet på en bestemt bolig. 

Nogle gange vil skøde blive returneret med en anmærkning om, at der er taget pant i ejendommen. En pant som den nye ejer selvfølgelig ikke skal overtage. Det er her tinglysningen kommer til sin ret, da det er muligt at se om der er gammel gæld og pant i ejendommen som ikke er blevet oplyst da handlen blev gjort.

Det er så sælgers pligt at få bragt tingene i orden og når det er gjort, kan skødet igen sendes til tinglysning.