Kontantlån – er det et lån, du får i kontanter?

14 April 2021
Camilla Skøtt

editorial

Et kontantlån lyder bestemt som et lån, du får udbetalt i  – ja, kontanter. For eksempel hvis du låner tusinde kroner af dine forældre og får dem udbetalt i sedler. Men det er ikke betydningen af et kontantlån. Læs med, og bliv klogere.

Vi har talt med den digitale bank Ikano for at finde den bedste forklaring på kontantlånet. Selvom det lyder som penge, der skifter hænder rent fysisk, er det nemlig ikke det – det er derimod kontanter, der bliver overført til din konto, og som du kan bruge på lige præcis det, du har lyst til.

Kontantlånet er altså det samme som et privatlån eller et forbrugslån. Det er ikke knyttet til noget bestemt, som boliglånet eller billånet er, og det er netop dét, der definerer det. Betyder det, at du kan bruge et kontantlån, som du har lyst? Ja – det gør det faktisk.

Sæt dig ind i lånevilkårene

Inden du optager et kontantlån, skal du gøre dig en række overvejelser, så du sikrer dig, at det er det bedst mulige lån, du får. De fleste vil naturligvis gerne have den billigste mulige rente, men det er ikke altid det, der afgør, om lånet er godt. Du skal kigge på tre ting: ÅOP, løbetid og månedlig ydelse.

ÅOP er – modsat renten i sig selv – de årlige udgifter i procent. Her er alt indeholdt; gebyrer, bidrag, renter etc., og dermed kan du få overblik over, hvad det reelt koster at optage lånet.

Løbetid – den tid det tager, inden lånet er betalt tilbage. Låner du for eksempel penge til en ferie, er det en god idé, hvis lånet er tilbagebetalt, inden du skal på ferie næste gang. Ellers kommer du ind i en ond lånecirkel.

Månedlig ydelse – det beløb du hver måned skal betale til låneudbyderen. Sørg for, at det ikke er højere, end at du kan følge med. Ellers bliver hverdagen for stram rent økonomisk.