Kan en gulvafslibning gøre din bolig mere værd?

07 October 2020
Camilla Skøtt

editorial

Penge vil vi allesammen gerne have flere af, og derfor er det rart med en god friværdi. Eller – hvis din bolig skal sælges – en højere salgspris. Spørgsmålet er, om en gulvafslibning kan gøre det for dig?

De forskellige kanaler på TV kæmper i høj grad om vores opmærksomhed med det ene boligprogram efter det andet. Har du set nogle af dem – specielt det hvor der skal sælges eller købes bolig – så ved du også, at førstehåndsindtrykket betyder alverden.

Har du slidt gulve med pletter og skrammer og alskens andre mærker fra dine år i hjemmet – og måske også fra dine børn og husdyrs år i hjemmet – så kan det være svært at gøre et godt førstehåndsindtryk. Gulvfladen er nemlig så stor, at den ikke er til at overse.

Men kan en gulvafslibning virkelig gøre dit hjem mere værd? Næppe. Men det kan til gengæld gøre det lettere at sælge din bolig. For det første fordi det er lettere at forelske sig i dit hjem, hvis det er velholdt, og for det andet fordi det en en ting på listen, som de nye ejere ikke behøver at klare selv.

Andre ting der kan hjælpe på førstehåndsindtrykket

Skal du sælge din bolig, er gulvet ikke det eneste, du med fordel kan sætte lidt i stand først. Du kan også med fordel male væggene – også selv du tænker, at det er en dum udgift. Det kan være pengene værd i et hurtigt salg.

Vil du maksimere oplevelsen af dit hjem som et rart sted at være, så fyld godt op med grønne planter, og sørg for, at boligen generelt er møbleret, som om der bor nogle – uden at der dog er så mange ting, at dit hjem kommer til at se for småt ud. Det er en svær balance, men det kan være nødvendig, hvis du vil sælge dit hjem.