Hvornår kan du bruge en ultralydsundersøgelse?

07 June 2022
Maria Laugesen

editorial

Nogle smerter, symptomer og sygdomme kan kræve udredning med ultralydsscanning, hvor man kan visualisere forskellige strukturer i kroppen. Men hvad kan undersøgelsen egentlig bruges til, og hvordan kan du blive undersøgt, hvis det er relevant for dig?

Hvad kan man bruge en ultralydsundersøgelse til?

Mange kender måske ultralydsscanningen fra graviditetsundersøgelser, hvor man kan se fosteret i maven. Men ultralyd bruges faktisk til en række forskellige ting og kan være en relevant undersøgelse ved mange sygdomme og tilstande.

Eksempelvis kan man bruge ultralydsscanning til at undersøge knuder i brystvævet, på halsen eller omkring lymfekirtler. Her vil man kunne se en detaljeret fremstilling af vævet og de forskellige strukturer, der ligger, ligesom væske fremstår ganske tydeligt. Scanningen anvendes også ved mavesmerter, ofte for at komme en diagnose nærmere.

Ultralydsscanning kan dog også bruges til muskler og led, for eksempel ved undersøgelse af gigtsygdomme, inflammation i sener, muskelskader, overbelastningsskader og meget mere.

ultralydundersøgelse

Hvor kan du blive scannet?

Oftest vil det være din egen læge eller en speciallæge, der er ansvarlige for at henvise dig til ultralydsscanning, såfremt det er relevant. De vurderer altså, hvorvidt en ultralydsscanning giver mening i lige netop dit tilfælde. 

Er du bosiddende i Region Hovedstaden, så har du mulighed for at blive scannet hos https://www.noerrevold.dk/. De tilbyder kort ventetid på deres ultralydsscanninger og tilbyder undersøgelse af en lang række forskellige ting såsom urinveje, mave, hals, bryst, skulder, testikler samt muskler og led over det meste af kroppen.

På klinikken møder du uddannede fagpersoner, som står klar til at hjælpe dig. De udfører scanningen og laver efterfølgende en detaljeret beskrivelse af, hvad der kan ses på undersøgelsen. Herved får din læge eller andet relevant sundhedspersonale besked om, hvad undersøgelsen kunne vise (eller ikke vise), og de kan herefter viderebringe svaret til dig og samtidig sørge for det videre forløb derfra.