Hvad er et skøde?

08 January 2020
Lotte Hindsberg

editorial

Et skøde er det sidste dokument i en ejendomshandel og modsat en købsaftale, er den ikke så detaljeret. Der skal dog stå køber og sælgers navn, pris og finansieringsform og sidst men ikke mindst, er det vigtigt at skødet tinglyses. Hvis skødet ikke er tinglyst, er det muligt at tage pant i ejendommen. Dvs. at før det er tinglyst, er det muligt at sælgers kreditorer kan tage pant, hvis sælger skylder penge. 

Betinget og endeligt skøde

Der findes overordnet set 2 typer af skøder. Betinget og endeligt skøde. Et betinget skøde er, hvis sælger har stillet forbehold og der er noget der skal være ordnet, før handlen kan gå endeligt igennem. Det kan f.eks. være at sælger har betinget at køber skal betale købssummen til ejendomsmægleren, før at det er muligt at lave et endeligt skøde. Et betinget skøde skal også tinglyses og som regel laver en dommer en tidsfrist, der skal overholdes. Et endeligt skøde er som navnet antyder, det sidste dokument og når begge, køber og sælger, har underskrevet er handlen gået igennem og køber er nu officielt ejer af boligen. I dag foregår tinglysningen digitalt ved hjælp af NemID.

Få hjælp af en boligadvokat

Selvom det er muligt selv at udfærdige et skøde anbefales det at få hjælp af en boligadvokat. Det kunne f.eks. være https://eboligadvokat.dk/skoede/

En boligadvokat kan være med til at sikre, at skødet er skrevet korrekt og ikke vil blive afvist af en dommer. Selvom det ikke er så deltaljeret som en købsaftale, skal det juridiske stadig være på plads og dokumentet skal indeholde de rigtige ord og oplysninger. Prisen for at en boligadvokat ordner det juriske og selve tinglysningen, løber sjældent op i mere end et par tusinde kroner. En boligadvokat kan også være med til at sikre, at selve handlen er foregået korrekt for begge parter.