En gulvafslibning er guld værd

29 September 2020
Camilla Skøtt

editorial

Det kan være svært at prioritere udgifterne korrekt under en renovering af ens hjem, men en af de steder, du ikke bør gå på kompromis, er på gulvet – det betyder alverden for indtrykket af din bolig.

Er du i gang med at sætte dit hjem i stand, og kan du ikke helt finde ud af, hvilke områder du skal lade være for at spare penge? Vi kan ikke hjælpe dig med beslutningen, men vi kan fortælle, at gulvet i hvert fald ikke er stedet at spare – en gulvafslibning er guld værd!

Hvorfor tænker du måske? Men det er ret enkelt; gulvet i dit hjem fylder en masse for helheden. Det er en kæmpestor flade, og man lægger mærke til det med det samme, når man træder ind ad døren. Især hvis det ikke er velholdt og istandsat som resten af hjemmet. Gulvet danner ganske enkelt rammen om hele din indretning, og derfor bør du altid brug penge på at sætte det i stand.

Hvad er en gulvafslibning?

Har du trægulve i dit hjem, kan du sætte det i stand med en gulvafslibning – muligvis har du også brug for en gulvafhøvling; det afhænger af gulvets stand.

Med en stor slibemaskine sliber gulvmanden hele dit gulv, så den tidligere overfladebehandling fjernes sammen med ridser, skrammer og små ujævnheder. Gamle sømhuller kommer du ikke til livs, men ofte er det også dem, der giver charmen til dit originale trægulv. 

Når gulvet er slebet, skal det behandles på ny for at kunne holde til at blive brugt fremadrettet, og her har du som udgangspunkt tre forskellige muligheder: Lak, olie eller sæbe. Hvilken løsning du skal vælge, afhænger af dine ønsker til udseende og dine krav til rengøring og vedligeholdelse – du kan med fordel sætte dig ind i mulighederne, så du kan mærke efter, hvad der passer bedst til dig og dit hjem.